kukhus.dk © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use

 

"Jeg sælger ikke ure, jeg reparerer dem!"

 


Vejledende Prisliste.

 

Før hver reparation vil jeg komme med en pris ide, så der ikke kommer kedelige overraskelser, når reparationen skal hentes. Forhåbentlig vil du kunne se, at mine priser er reelle og overkommelige.

Skulle der vise sig skjulte fejl, når jeg har adskilt uret, vil jeg selvfølgelig kontakte dig og drøfte sagen, inden jeg går videre.

Har du ikke mulighed for selv at bringe uret til reparation, kan vi finde ud af et tidspunkt, hvor jeg kan hente det. (prisliste længere nede)

Der findes en mængde andre urtyper, men denne liste giver en ide om hvilken kategori dit eget ur kommer ind under.

 

Eftersyn på følgende urtyper: Pris:
Armbåndsur, mekanisk      1000,-
Mekanisk, automatik       1500,-
Cronograf       2000,-
Stueur, u. slag      1500,-
Stueur, m. slag          2000,-
Stueur, m. kvarterslag     2500,-
Taffelur    2000,-
Bornholmer      3000,-
Batteriskift i armbåndsur       50,-

Hjemmebesøg kan også arrangeres. Lad os aftale en tid, der passer os begge.

Priser for hjemmebesøg 

Besøg i Slagelse  :              25,-

Besøg indenfor 25km :         50,-

Besøg mellem 25 og 50km : 100,-

Besøg over 50km :             250,-

Et eftersyn indebærer en komplet adskillelse af hele værket, en omhyggelig rensning af alle dele, kontrol af dele for slid, udbedring af defekte dele. I storure bliver alle tapper poleret og slidte lejehuller får isat foringer. Hage og ganghjul efterses for korrekt samspil. Samling af værk, kontrol, smøring af værk, indstilling af slag, kontrol, montering af værk i kassen. Efterkontrol af gang og justering for haltning og gangpræcision i mindst 3 døgn, helst en uge!

Knækkede tapper, manglende tænder på fjederhus og tandhjul, montering af nye drivfjedre o.l. samt fremstilling af manglende dele vil betyde en merpris i forh. til prislisten.

"Halve reparationer" hvor der oplyses, at det "kun er den lille skrue, der er faldet af" eller "det er kun den fjeder, der er knækket" giver jeg mig ikke af med! Jeg vil under alle omstændigheder være nødsaget til at adskille værket, for at konstatere om den manglende skrue har forårsaget skader på andre dele af værket.

Jeg giver 1 års garanti på de reparationsarbejder, jeg har udført.

Reparationer bedes betalt kontant.

 

Besøg min Blog, hvor jeg vil samle lidt afslappet snak om ure, urmageri og værkstedssnak. Der er også plads til dine meninger og kommentarer. Forhåbentlig en side, der kan blive fornøjelig og  belærende for os alle... med din hjælp!

 

****

 



 

 

 

 Urværkstedet

 Kukhuset.dk

rep@kukhus.dk